Borgmesteren gør Fuglebjerg kendt på forkert mådeNyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten13/12-2004 I Fuglebjerg kommune har Venstre, Socialdemokratiet, Konservativ og TSG gjort meget ud af at tale om lokaldemokrati, men hvordan skal nogen kunne tage det alvorligt, når de ikke engang viser, at de har sans for, hvad demokrati er i kommunalbestyrelsesregi. I torsdags på kommunalbestyrelsesmødet skulle der nedsættes en styregruppe på 3 personer. Et af formålene med styregruppen er selvfølgelig, at alle kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de fem sammenlægningskommuner, skal være orienteret, om hvordan processen skrider frem. Oprindeligt var det planen, at der kun skulle være en styregruppen på 2 medlemmer fra hver kommunalbestyrelsen, men dette antal blev meget fornuftigt udvidet til 3 personer fra hver kommune, så alle grupper i de forskellige kommunalbestyrelser kunne blive repræsenteret. Det var meget klogt tænkt, at både dem der har konstitueret sig, og oppositionen skulle være med i styregruppen, fordi så ville man sikre sig det bredeste grundlag, og den største enighed mellem de 5 sammenlægningskommuner. Set med Fuglebjerg øjne ville det betyde, at den socialistiske gruppe, den Borgerlige gruppe og oppositionen kunne blive repræsenteret – men nej! Så vidt vides følger alle de 4 andre kommuner selvfølgelig dette oplæg, men ikke i Fuglebjerg.På kommunalbestyrelsesmødet, var det dog således af Socialdemokraten A.V. Pedersen havde mandsmod til at sige, at han ikke ønskede at Borgerlisten skulle holdes uden for, straks blev mødet suspenderet, og han blev kaldt til kammeratlig samtale, med et tæskehold bestående af Borgmesteren og de øvrige medlemmer fra Socialdemokratiet, og missionen lykkedes, han blev banket på plads, og Borgmesteren kunne meddele, at der nu var enighed i gruppen. Vi andre der sad tilbage og ventede på tæskeholdets afgørelse, kunne imens sidde og hører, at også Otto Poulsen havde sammen holdning, men han havde bare ikke samme mandsmod til at sige det højt, når hele kommunalbestyrelsen var til stede. Han har sikkert før fået af Borgmesterens store hammer.Det er lidt tragikomisk, at de 3 der nu sidder i styregruppen, fra starten af havde den opfattelse, at vi ikke skulle sammenlægges med Næstved, men ønskedes en sammenlægning med Sorø. Det er demokrati i Fuglebjerg kommune.Det er pinligt, at det er vigtigere, at sørge for at Borgerlisten bliver isoleret, end at sørge for at den nye kommune kommer godt fra start. Hvorfor gør man det ? Vores bud er, at de fleste ideer komme jo, som alle ved, fra Borgerlisten, så ville det være pinligt for 12 mandsgruppen, at sidde sammen med repræsentanter fra de andre kommunalbestyrelse, og det alene er Borgerlisten fra Fuglebjerg, der kommer med udviklende initiativer til styregruppen.Efter dette er Borgerlisten nu sikker på, at vi ikke vil få den fulde information, for hvordan skal vi kunne stole på at en Borgmester, der ser det som sin hovedopgave at holde os uden for, også ønsker at informere os? Vi tror heller ikke på, at han eller de andre 2 medlemmer af styregruppen vil viderebring de ideer som Borgerlisten har. Derfor håber vi på, at vi kan finde nogle af repræsentanterne fra de andre kommuner, som vil være så venlig at informere os, og måske viderebringe vores ideer i styrgruppen, nu hvor vi ikke må deltage i dette arbejde. Med venlig hilsen Borgerlisten i Fuglebjerg Hans Sejersbøl Anne Madsen og Jørgen Frausing |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |